Vejen Soroptimistklub deltog i et arrangement i forbindelse med 100 året for kvinders valgret.

I formødrenes fodspor. Kvindetog fra Askov Højskole til Skibelund Krat den 5. juni.

VEJEN: Som danske kvinder i 1915 gik i optog til Amalienborg for at takke kongen for valgretten, fejrede de lokale kvinder på egnen omkring Vejen deres nye status som jævnbyrdige borgere ved at gå i samlet flok fra Askov Højskole til grundlovsmøde i Skibelund Krat.

Lignende optog sås, så vidt vides, kun i Hillerød. Så kvindernes optog mod Skibelund er unikt og værd at fejre med en historisk gentagelse. Hvilket skete den 5. juni 2015, hvor rigtig mange kvinder tog turen i formødrenes fodspor fra Askov til Skibelund. Her var Gudrun Vang Lauridsen som formand for Kvindevalgretsforeningen for Vejen og Omegn 1907-1915 dengang på talerlisten. For første gang - 50 år efter det første grundlovsmøde i 1865 blev holdt i krattet - besteg en kvinde dermed talerstolen.

Hverdagsdragter

Mens den fælles historiske erindring om 1915-grundloven er båret af billeder af hvidklædte kvinders tusindtallige opbud gennem Københavns gader med den lyslokkede fanebærer frk. Obel i front, gik Vejens kvinder mod krattet i praktiske hverdagsdragter og med hat på hovedet.

Festklædte og hverdagsklædte, med og uden hat, så hvilede kvindernes valgretstog i København og i Vejen på samme koncept, hvor deltagerne var alt og rekvisitter overflødige. Det bærende i optoget var kvinderne - de nye medborgere arm i arm.

Og selv om ordensmagten i København mødte optoget med skepsis - "Gud véd, hvorledes det skal gaa, for de har jo ikke været soldater" som en betjent bemærkede i følge dagbladet Politiken. Ja så gik kvinderne i ro og orden ind i fremtiden.

Omkring 200 kvinder gentog fredag 1915-grundlovsoptoget fra Askov til Skibelund. Der måtte dog en mand til at holde grundlovstalen.

Tre jubilæer i ét

Grundlovsfesten i Askov og Skibelund markerede tre jubilæer. Først og fremmest 100-året for kvindernes stemmeret. Desuden 150-årig for det første grundlovsmøde i Skibelund Krat og endelig Askov Højskoles150 års-jubilæum, som finder sted til efteråret. 

Grundlovsmødet var arrangeret af Skibelundforeningen, Askov Højskole og Vejen Kunstmuseum.

Inner Wheel, Soroptimisterne, Hotel Skibelund, Skibelund Efterskole, Kulturelt Samråd og Vejen Kommune støttede arrangementet økonomisk.

ASKOV: Det kan godt være, at gymnasterne i deres fine matrostøj ser lidt komiske ud, når de laver øvelser anno 1915, men der er sådan set ikke så meget grine af. De grundliggende bevægelser er netop grundlaget for moderne gymnastik, hvor tempoet som overalt i samfundet bare er skruet gevaldigt i vejret.

Eva Fredslund leder kvindeholdet fra Vejen, som fredag gav opvisning på plænen i Skibelund Krat - først en serie fra 1915 og så en omgang moderne rytmik.

Museumsinspektør Linda Klitmøller fortalte om gymnastikkens udvikling. Der er altså sket meget, siden kvinderne fik stemmeret for 100 år siden, dokumentere hun, men det bygger på grundliggende tidløse øvelser.

Sådan er det også med grundloven. Dagens taler, museumsdirektør Flemming Just, der sprang til med kort varsel, da journalist Mette Fugl meldte fra på grund af sygdom, causerede over grundlovens vilkår i et moderne samfund.

- Mange flere får lov til at være med til at bestemme i dag. Der var otte F'er, som tidligere blev holdt udenfor. Men først fik fruentimmerne stemmeret, og siden fulgte folkeholdet, fattige, fjolserne, fallenterne, forbryderne, fremmede og de farende.

At demokratiet kan have svære kår i en tid, hvor mange dyrker individualismen, kom Just også omkring:

- Jeg kender en, der var meget aktiv i kommunalpolitik, men 10 år senere ville han hellere ud at spille golf. Sådan kan det gå med ungdomsoprøret.

- De seneste 5-10 er der opstået en lede ved politik. Måske fordi det for politikerne i dag gælder om at afbryde hinanden, ikke svare på spørgsmål og svare det samme uanset, hvad der bliver spurgt om. Alle er glatte og siger ingenting. De vil ikke hænges op på noget. De er blevet som fodboldspillere. De kommer heller aldrig med et svar.

Flemming Just mener, udviklingen skyldes medierne, som i dag overvåger politikerne døgnet rundt og udstiller den mindste fejl. Der er ingen margen til at kvaje sig.

Den 90-årige Inge Bjørn og Annette Holdensen fortalte på højskolen om deres personlige oplevelser med demokratiet.

- Jeg har stemt hver eneste gang, siden jeg fik valgret - første gang var til grundlovsændringen i 1953, fortæller Inge Bjørn.

- Det er vores pligt og ret, men jeg synes, det bliver sværere og sværere. Man skal tænke sig godt om, når det politiske er blevet delt i to blokke. Sidst stemte jeg på Enhedslisten, men det er ikke sikkert, jeg gør det igen.

Inge Bjørn har bevæget sig fra Venstre over Socialdemokraterne, De Radikale til Enhedslisten.

Billeder af medlemmerne i Buxtehude klubben